Mottaker: | JULIUS ELIAS |
Datering: | 18. november 1892 |
Sted: | KRISTIANIA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære dr. Elias!
Af mit telegram igår vil De have erfaret at den første manuskriptsending vil komme til Berlin, direkte til herr Fischer, om nogle ganske få dage. Dette er en større sending, omfattende det meste af den første lange akt. De to følgende akter vil da brudstykkevis blive sendt med korte mellemrum. Da det muligens kunde interessere Dem ved korrekturlæsningen at have originaltexten ved hånden, giver jeg idag ordre til Gyldendalske boghandel at sende Dem de første, færdige ark. De øvrige skal da sukcessive følge efter. Jeg beder Dem være af den store godhed nøje at agte på at sætteren ikke begår nogen fejl ved navnene over replikkerne og ligeledes at intet overspringes i texten.
Det glæder mig meget at sagen med herr Reclam allerede er bragt i orden og forhåbentlig til alle parters tilfredshed.
Med hjertelige hilsener tegner jeg mig
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.